BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fertilitetsenheden på Aalborg Universitetshospital søger per 1. oktober 2023 en bioanalytiker. Du vil blive en del af vores IVF laboratorium, hvor vi varetager de laboratoriemæssige opgaver i forbindelse med behandling af barnløshed. Stillingen er et barselsvikariat, som varer frem til d. 30. juni 2024. Stillingen er normeret til 37 timer per uge.
Om specialet
Fertilitetsenheden varetager alle former for udredning og behandling af ufrivillig barnløshed. Derudover varetages præimplantations genetisk test (PGT/ægsortering), som er en højt specialiseret funktion.
I 2022 foretog klinikken 700 IVF/ICSI behandlinger, heraf var 200 med PGT, 800 behandlinger med optøning og tilbagelægning af nedfrosne blastocyster og 450 inseminationsbehandlinger.
Vi kan tilbyde
- Et tværfagligt miljø med tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, bioanalytikere, biolog og sekretærer, hvor bioanalytikeren bidrager med et højt fagligt kompetenceniveau.
- Fokus på uddannelse, forskning og udvikling.
- Oplæring indenfor forskellige laboratoriemæssige teknikker til behandling af ufrivillig barnløshed.
- En arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er god og arbejdsglæden vægtes højt.
Stillingen er tilknyttet aktiviteter i laboratoriet og du bliver en del af det daglige arbejde. Personalet i laboratoriet består af en biolog (laboratorieleder) og 7 bioanalytikere. Din leder er ledende oversygeplejerske Inge Margrethe Poulsen.
Arbejdsopgaverne i laboratoriet er følgende:
- Analyse og oprensning af sædprøver.
- At finde oocytter (æg) under ægudtagning.
- Befrugtning af oocytter, inklusiv mikroinsemination (ICSI).
- Dyrkning og vurdering af embryoner/blastocyster.
- Nedfrysning og optøning af sæd, oocytter og blastocyster.
Vi forventer at:
- Du har en godkendt bioanalytikeruddannelse og er fagligt velfunderet.
- Du er en teamplayer, men samtidig også trives med selvstændig og systematisk arbejde.
- Du er forandringsparat og løsningsorienteret.
- Du er mødestabil og ansvarsbevidst.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Her du spørgsmål i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Laboratorieleder, Bettina Troest, Telefon: 21 83 31 77, Mail: b.troest@rn.dk
Ledende oversygeplejerske, Inge Margrethe Poulsen, Telefon: 23 11 30 82,
Mail: ingemargrethep@rn.dk
Ansøgningsfrist: d. 13. august 2023
Samtaler forventes afholdt: d. 21. august 2023
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Søndre Skovvej 3, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=edeed3be-5fe9-45ab-b219-6fe6cb193795
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874139