Børnehaveklasseleder til Mellervangskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med de aller mindste skolebørn? Er du optaget af at skabe trygge børnefællesskaber? Er du optaget af at fastholde børns nysgerrighed og læringslyst? Er du særligt optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, særligt elever i udsatte positioner og sikre gode overgange? Og er du samtidig en dygtig klasserumsleder, så skal du søge stillingen som børnehaveklasseleder på Mellervangskolen.

Mellervangskolen er en folkeskole i Aalborgs østligste bydel. Skolen har ca. 450 elever og 120 ansatte. Vi er en tosporet skole fra 0. - 9. klasse og vi har to specialklasserækker, en for elever med indlæringsvanskeligheder indenfor Sprog og Kommunikation samt kontaktklasser for elever indenfor ASF.
Derudover er vi kommunens tredje DELTA-tilbud, som startede 1. august 2022 på 5. og 7.årgang samt én årgang mere for det kommende skoleår.

På Mellervangskolen vil vi udvikle innovative elever med mod på at begå sig i verden. Det gør vi under sloganet: Skæv, skøn og skabende. Vi har defineret vores fælles kerneopgave; "Kerneopgaven på Mellervangskolen er at skabe et levende miljø for læring, kreativitet og trivsel, hvor børnene får redskaber til at arbejde innovativt og får mod på at begå sig i verden"

Skolen er afdelingsopdelt, og der arbejdes med høj grad af selvledelse og ansvar i et forpligtende samarbejde i teamet. På Mellervangskolen er der samarbejdspligt.

Yngste afdeling består af elever fra 0.-4.klassetrin og er opdelt i årgangsteams. 


Særligt om stillingen som børnehaveklasseleder

Som børnehaveklasseleder er du en vigtig ambassadør for Mellervangskolen. Du er én af de første pædagogiske medarbejdere, som børn og forældre møder. Samtidig er dit arbejdsområde centreret omkring børnenes første år i skolen.  De vigtigste år.
Vi er meget optaget af, hvordan vi kan skabe de bedste og mest trygge rammer og overgange for børn og forældre. Det er derfor vigtigt, at du er en teamplayer og sammen med teamet får skabt en tryg, struktureret og forudsigelig hverdag, med legen i centrum for læring. Det er derfor også vigtigt, at du er motiveret for at arbejde på at skabe værdi og sammenhæng mellem undervisnings- og fritidsdel – skole og børnehaver.
Stillingen indeholder timer i vores DUS.

Du skal stå for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisnings- og læringsforløb individuelt og i samarbejde med dit team og fagteam. 


Vi forventer, at du i samarbejde med dit team kan:

  • Forpligte dig på vores kerneopgave og vores inklusionsgrundlag
  • Skabe deltagelsesmuligheder for alle elever uanset elevernes vanskeligheder og baggrund.
  • Lede fællesskaber og du har en sikker og tydelig klasseledelseskompetence
  • Kan udvikle og omsætte DELTA-inspirerede læringsmiljøer
  • Indgå i et tæt samarbejde med forældre og teamkollegaer
  • Indgå i andre teamkonstellationer, når det er påkrævet
  • Arbejde konkret og systematisk med indsatser på individ- og fællesskabsniveau.
  • Møde alle elever med relevant pædagogik og didaktik
  • Arbejde selvstændigt og i team, og indgå i et tværfagligt samarbejde med PPR m.fl.
  • Bringe din faglighed i spil i fagteam og ved læringskonferencer
  • Navigere i en til tider uforudsigelig hverdag.

Det er helt centralt at du kan se dig selv i - og at du kan arbejde ud fra skolens inklusionsgrundlag.
Læs grundlaget her: https://mellervangskolen.aula.dk/inklusionsgrundlag


Vi kan tilbyde:
  • En mangfoldig børnegruppe
  • En innovativ skole - en afvekslende og spændende arbejdsplads
  • En engageret medarbejdergruppe. 
  • En unik arbejdsplads med motiverede og samarbejdsorienterede kolleger, og et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor din indsats bliver værdsat, og hvor vi værner om hinanden.

I din ansøgning skal du forholde dig aktivt til skolens inklusionsgrundlag, og du skal også beskrive, hvordan du vil arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, uanset elevernes vanskeligheder og baggrund.


Spørgsmål til stillingen skal rettes til leder for Yngste afdeling, Lars Vilhelmsen på tlf. 31994302

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er en faststilling på fuldtid og med ansættelsesstart 1. august 2023.
Ansøgningsfrist er den 21. juni 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes den 27. juni 2023.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Se mere på https://mellervangskolen.aula.dk/ 
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e80e6a56)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mellervangskolen, Frøstrupvej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=e80e6a56&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849736

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet