CEGO søger Backend Spiludvikler med erfaring i Java

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du passioneret omkring spiludvikling, og har du erfaring med Java eller andre high level sprog? Så er du måske CEGOs kommende spiludvikler, hvor du bliver en del af en stærk kultur og et arbejdsmiljø præget af passion og arbejdsglæde.

CEGO er en ambitiøs international vækstvirksomhed beliggende i Aalborg. Rammerne er uformelle, og der er højt til loftet i en hverdag med stor grad af selvstyring og frihed under ansvar. Vi driver et af Danmarks største online casinoer og opererer desuden i England og Sverige, ligesom vi udvikler både spil og platform in-house. Vores team består af de dygtigste i branchen, som står bag alt fra idé og spilprogrammering til design, lyd og grafik. Vi udvikler nogle af de bedste spilleautomater på markedet, og arbejder alle mod målet om at skabe de bedste WebGL-baserede spilleautomater, som presser den moderne browser til det yderste.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi arbejder målrettet, men samtidig har det sjovt. Vi har et åbent kontormiljø og er organiseret i mindre teams, og du kommer til at indgå i et team af udviklere samt grafikere, audiodesigner og spildesigner, hvor du som udgangspunkt er med i hele processen fra idé og design til finpudsning op til release samt efterfølgende vedligehold.

Din profil
Du er passioneret omkring spiludvikling, mestrer logik og matematik og du sætter en ære i at få mekanikken bag spillet til at fungere.

Du er en dygtig udvikler, og derfor er din uddannelse samt om du er nyuddannet eller erfaren ikke afgørende. Men vi forventer, at du har en stærk holdånd, besidder gode samarbejdsevner, og ser det som en selvfølge at bidrage med din viden og erfaring i teamet. Endelig er du i stand til at arbejde selvstændigt, hvis opgaven kræver det, og du trives med at planlægge din egen arbejdsdag. Vigtigst af alt er dog, at du:

  • Har erfaring med Java eller andre high level sprog
  • Har sans for godt softwaredesign
  • Brænder for matematik, statistik og er interesseret i mekanikken bag spillet

Derudover formoder vi, at du har erfaring med versionstyring, fx Git.

Unik kultur og stærke sociale relationer
Vores kultur er unik, og det samme er vores position i markedet. CEGOs forretning bygger på 23 års erfaring med produktion af spil indenfor casual gaming samt online casino-drift på det licenserede marked. Vi tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater, og derfor arbejder vi hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø, hvor vi arbejder målrettet, men samtidig har det sjovt.

Vores ansættelsesvilkår inkluderer naturligvis pensionsordning og sundhedssikring, ligesom vi har vide rammer og fleksible arbejdstider samt politik om nul overarbejde. Vi er 130 medarbejdere med en gennemsnitsalder på 36 år, der samles om måltiderne og sociale arrangementer lige fra brætspil til LAN-parties. Vi tror på, at jo bedre vi kender hinanden, des bedre arbejder vi sammen, og vi tager gerne en omgang bordtennis i funroom’et, ligesom ugens faste højdepunkt er hyggen over fredagsbrunchen.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, men ikke har fået svar på alle dine spørgsmål, så kontakt HR Manager Sarah Meier på sm@cego.dk eller tlf. 6089 3464.

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til jobinterviews.

CEGO opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.


Om CEGO

CEGO A/S har eksisteret siden 2000 og står blandt andet bag spillesiden www.komogvind.dk. Vi har udviklet mere end 80 spil, og sitet findes i syv forskellige lande. Siden 2012 har vi drevet casinositet www.spilnu.dk, som i dag er Danmarks andenstørste online casino. CEGO A/S er ejet af tre Aalborgensiske iværksættere og VIA equity.

Du kommer til at arbejde fra vores lækre kontor på havnefronten i Aalborg, hvor vi beskæftiger cirka 100 medarbejdere indenfor alt lige fra spiludvikling, webudvikling, spildesign, lyddesign, grafik og kundeservice til serveradministration. Vi lægger vægt på et sundt arbejdsmiljø med et godt samarbejde på tværs af afdelingerne og en flad struktur, så der er aldrig langt fra idé til handling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CEGO A/S, Lauritzens Plads, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://cego.youngcrm.com/jobportal/8690

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873637

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet