Vil du være med til at udvikle fremtidens forskning og innovation inden for det sundhedsvidenskabelige område? Klinisk Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) fokuserer på sundhedsvidenskabelig forskning, sundhedsinnovation, samarbejder på tværs af fag og sektorer og uddannelse, og vi søger nu en engageret og rutineret fundingmedarbejder til en stilling i projekt- og økonomiteamet.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.
Stillingsbeskrivelse
Som fundingmedarbejder bliver du en central del af instituttets arbejde med ekstern forskningsfinansiering, innovation og impact. Du vil skulle understøtte viceinstitutlederen for forskning og innovation samt forskerne i ansøgningsprocesser og derved bidrage til at udvikle instituttets og forskernes hjemtag af eksterne forsknings- og innovationsmidler. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med forskere, institutledelse, fakultet, AAU’s enhed for forskningsstøtte samt eksterne samarbejdspartnere.
For at lykkes i stillingen er det væsentligt, at du er serviceorienteret, imødekommende og har erfaring med og forståelse for opgaven som fundingmedarbejder/fundraiser – eksempelvis fra et råd eller en fond, et hospital, en uddannelsesinstitution eller andet. Du vil i høj grad skulle løse selvstændige opgaver, hvilket kræver at du er selvmotiverende og opsøgende, og du vil samtidig også have gode muligheder for at indgå i faglige samarbejder med øvrige fundingmedarbejdere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet såvel som på universitetet i bredere forstand.
Der er tale om en alsidig stilling med mange kontaktflader og deadlines, hvilket kræver, at du trives med at arbejde proaktivt - både selvstændigt og som en del af et team. Klinisk Institut og fundingområdet er i løbende udvikling, og vi forventer, at du har lyst til at udvikle dine kompetencer i takt med organisationens behov.
Dine primære opgaver
- Være forskernes første kontaktpunkt for funding og rådgivning om ansøgninger
- Identificere relevante fundingmuligheder og understøtte ansøgningsprocessen
- Understøtte viceinstitutlederen for forskning og innovation
- Sikre en proaktiv tilgang til opgaveløsningen ved at matche forskere med calls og fundingmuligheder
- Koordinere interne ansøgningsprocesser, herunder budgetlægning med økonomiteamet
- Holde overblik over ansøgninger og bevillinger samt indsamle data herom efter behov
- Rådgive institutledelsen om forskningsfinansiering og strategiske prioriteringe
- Formidle fundingmuligheder og styrke samarbejdet med fonde og forskningsstøtte
- Følge udviklingen inden for forskningsfinansiering og bidrage til interne kompetencer
- Interessevaretagelse kan også være en komponent i stillingen afhængig af ansøgers kvalifikationer og forudsætninger
Dine kompetencer
For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du tænker løsningsorienteret og formår at prioritere din tid optimalt, når flere interessenter har brug for din hjælp på samme tid – eksempelvis op til en ansøgningsfrist. Du har stærke faglige kompetencer inden for forskningsfinansiering og gode sociale færdigheder med en imødekommende personlighed, så du kan navigere positivt i et miljø med mange interessenter.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med fundraising og gerne kendskab til universitetssektoren og /eller sundhedssektoren
- Agerer opsøgende og proaktivt i forhold til at identificere fundingmuligheder
- Har gode analytiske evner og en struktureret tilgang til dit arbejde
- Evner at balancere mange opgaver samtidigt og bevare overblikket
- Er en stærk kommunikator på både dansk og engelsk
- Har erfaring med porteføljestyring
- Har en relevant videregående uddannelse
Vi tilbyder
På Klinisk Institut og AAU SUND vil du møde imødekommende kolleger, der værner om faglighed såvel som et godt arbejdsmiljø - også på socialfronten. Vi har på instituttet en høj grad af frihed, hvor du har mulighed for selv at være med til at præge og planlægge dit arbejde. Vi har fleksibel arbejdstid, frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling. Endelig skal nævnes, at vi holder til i et helt fantastisk nyt hus, der specifikt er bygget med uddannelse og forskning for øje.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Jeppe Klitgaard Stricker på stricker@dcm.aau.dk eller telefon 9940 2826.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mette Bærentsen, metteb@dcm.aau.dk, tlf. 99408200.
Der afholdes samtaler 23. juni 2026.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er med indplacering som special- eller chefkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, Selma Lagerløfs Vej, 9260 Gistrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7b455165-bfac-43c2-b1c8-6527ede2a087