BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om et job som spillende træner med lederansvar, hvor du får dine byggetekniske kompetencer i spil? Så er det måske dig, der skal stå i spidsen for drift og vedligeholdelse af TECHCOLLEGEs store bygningsmasse?
Personaleledelse og vedligeholdelse
Din væsentligste opgave er vedligeholdelse af TECHCOLLEGEs mange bygninger, hvilket sker i tæt samarbejde med din nærmeste chef; ressourcedirektøren. Du kommer til at fungere som leder for 6-8 håndværkere og pedeller, hvor det fælles mål er at levere effektiv service på TECHCOLLEGE. Din kontaktflade bliver bred og omfatter både interne kollegaer og brugere samt eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære ansvarsområder bliver:
- Personaleledelse
- Koordinering af aktiviteter og daglig styring af renoveringer og mindre ombygninger
- Udvikling af vedligeholdelsesplaner og eksekvering af disse
- Styring af kontrakter, serviceaftaler, mv.
- Energioptimering
- Fokus på bæredygtighed
Motiverende leder med byggeteknisk viden
Du er en motiverende, troværdig og struktureret leder, som evner at bevare det store overblik og følge de mange opgaver tæt til dørs i en stor og kompleks organisation. Som leder evner du at inddrage dit team og dermed skabe sammenhold. Gennem tydelig ledelse fokuserer du på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, trivsel og service går hånd i hånd.
Du har en relevant uddannelse, formentlig inden for et teknisk fag, samt nogle års ledelseserfaring. Det er et markant plus, hvis du har dokumenteret ledelseserfaring med en lignende medarbejdergruppe. En håndværksmæssig baggrund er bestemt også et plus.
Desuden lægger vi særligt vægt på, at du:
- har en lederuddannelse eller god ledererfaring
- har gode samarbejdsevner
- har overblik og en struktureret analytisk tilgang til opgaverne
- har erfaring med projektledelse og optimering (energi etc.)
- har flair for at diagnosticere bygningers og installationers tilstand
- evner at sikre udarbejdelse og eksekvering af vedligeholdelsesplaner
- har interesse for energioptimering og bæredygtige løsninger.
Udviklingsmuligheder og engagerede medarbejdere
Du får et attraktivt og udfordrende job med masser af udviklingsmuligheder, hvor hverdagen er præget af mangeartede opgaver. Du samarbejder tæt med ressourcedirektøren samt dine 8-10 medarbejdere i bygningsafdelingen. Du bliver en del af et udviklingsorienteret, professionelt og uformelt miljø, der også har brede samarbejdsflader til den øvrige organisation. Her vil du møde engagerede og kompetente kollegaer på alle niveauer. Du får mulighed for at skabe synlige resultater og gøre en forskel inden for skolens rammer og strategier.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ressourcedirektør Kenneth Kuur Sørensen på telefon 2526 6360 eller Managing Partner v/Curia Torben Abildgaard på tlf. 4061 7022.
Ansættelse
Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ansættelse og aflønning aftales efter kvalifikationer og i henhold til cirkulære om ansættelser af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på undervisningsministeriets område.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2023 eller efter aftale.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingen via vores hjemmeside techcollege.dk under ledige stillinger. https://techcollege.dk/kontakt/ledige-stillinger/
Send din ansøgning og dit CV senest tirsdag den 20. juni 2023.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=tcaa&JobNoticeId=905
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839947