BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at levere den gode serviceoplevelse, har mange års erfaring som IT-Supporter og ønsker du et job, hvor hjælpsomhed kendetegner både den leverede service og samarbejdet i teamet du indgår i?
Så er du måske vores kommende IT-Supporter i Aalborg Kommunes centrale IT-support i Koncernservice i Økonomi og Erhverv, hvor du får en travl og spændende hverdag med teknisk support af Aalborg Kommunes mere end 16.000 brugere.
Stillingen er en fastansættelse på fuldtid, 37 timer / ugen.
Om jobbet og os
Din primære opgave bliver at løse IT-problemer på en imødekommende og løsningsorienteret måde gennem telefon-support, indkomne sager via vores serviceportal og i direkte onsite-support.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Support og fejlsøgning på PC arbejdspladsens Hardware/software
- Support og fejlsøgning på mobility (smartphones og tablets – IOS/Android)
- Brugeradministration
- Basis netværksservices
- AV- og møderums faciliteter
Du bliver en del af et IT supportteam på 19 kolleger, som er 1. led support for Aalborg Kommunes brugere og har desuden 30 kolleger i IT-Centrets 2. led specialistteams. Vi har indrettet os i et åbent kontorlandskab / service-desk, hvor sparring og videndeling er en vigtig del af hverdagen. Vi tilbyder et job i et uhøjtideligt og uformelt arbejdsklima med gode medarbejderforhold, hvor du selvstændigt får muligheden for at præge din hverdag og dine opgaver.
Om dig
Du har mindst 10 års erfaring som IT-supporter, allerhelst i en eller flere kommuner.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som IT-supporter, datatekniker eller anden relevant IT-mæssig baggrund.
Fagligt vil det være en fordel, hvis du har erfaring og kendskab til:
- Sagsstyring i et ITSM-værktøj - vi bruger TOPdesk og ITIL-inspirerede processer
- Teknisk service af PC’er og mobile enheder
- Windows administration
- iOS og Android
- Active Directory
- Intune, Autopilot (og andre dele af Microsoft Endpoint Manager)
- O365/Teams
Som person er du engageret og du nyder at tage ansvar for dine opgaver. Du har fokus på at skabe gode oplevelser for brugerne og sætter en ære i at følge dine sager helt til dørs samt at dokumentere dit arbejde. Dersom ingen er over holdet, så er det vigtigt, at du er teamplayer og ved, at det betaler sig at gå det ekstra skridt for sine kollegaer og fællesskabet i afdelingen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Yderligere informationer
Dit primære arbejdssted er Økonomi & Erhverv, Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg.
Startdato er fredag, den 01. december 2023
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Joseph Kristensen på tlf. 2519 7977 eller joseph.kristensen@aalborg.dk
Ansøgningsfristen er den 17.09. og vi afholder samtaler den 26.09.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Danmarksgade 17 A, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/erfaren-it-supporter/0ei8ik/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891865