Faglærer til ernæringsassistentuddannelsen og kurser på TECHCOLLEGE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du topmotiveret og elsker ernæringsassistentfaget? Er du fagligt dygtig og finder det naturligt at udvikle og vedligeholde din faglighed?
Og allervigtigst har du lyst til at engagere dig i unges og voksnes uddannelse på det faglige såvel som det menneskelige område?

Så har du nu muligheden for at blomstre og udvikle dig i et travlt undervisningsmiljø i fællesskab med mange gode og superdygtige kolleger. Du vil blive en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor de elever og kursister, som hver dag træder ind ad døren, bidrager til en kontinuerlig udvikling af vores skole. Du vil opleve at få en hverdag med mange nye tiltag, som skal være med til at skabe uddannelse af høj kvalitet samt trivsel blandt både elever og medarbejdere.

Vi forestiller os, at du har et fagligt højt niveau, er fleksibel og kan indgå i et professionelt læringsfællesskab. Som faglærer skal du indgå i et teamorienteret miljø, hvor du gennem fælles forberedelse og fælles planlægning bidrager til at udvikle din egen og dine kollegaers undervisning.

Vi forventer, at du derfor er en teamplayer, er selvstændig og løsningsorienteret. I det daglige vil du indgå i et team på 6 medarbejdere.

TECHCOLLEGE udbyder grundforløb, hovedforløb, specialefag på grunduddannelsen, og satser stort på efteruddannelse / kurser indenfor branchen.

TECHCOLLEGE er en af landets største erhvervsskoler, og vi uddanner i samarbejde med vores dygtige mestre cirka 14 ernæringsassistenter om året. Det tal vil vi gerne have øget, og vi ønsker at bidrage til at give vores elever den bedst mulige uddannelse – fagligt såvel som personligt.

Jobprofil:
Undervisning af grundforløbs-, hovedforløbs- og brobygningselever samt efteruddannelseskurser er din primære arbejdsfunktion, men du skal også medvirke til at:  

  • opdatere, udvikle og beskrive undervisningsaktiviteter og forløb.
  • varetage kontaktlærerfunktionen for elever på grund- og hovedforløb.
  • deltage i møder, kurser, fælles planlægning og team-aktiviteter.

Der kan forekomme aften arbejde ind i mellem, særligt i forbindelse med evt. teambuildingsforløb.

Personprofil:
Vi forventer, at du:

  • som minimum har uddannelse som ernæringsassistent og gerne med minimum 5 års erhvervserfaring.
  • måske har yderligere uddannelse og er godt hjemme i teori om ernæring, grøn mad mm.
  • prioriterer og har gode samarbejdsevner i forhold til et teamorganiseret miljø.
  • har Undervisningserfaring / formidlingserfaring. Vi sørger for at alle gennemfører vores interne Pædagogiske Onbordingsforløb.
  • kan anvende IT på rutineret i niveau – herunder fx Office-pakken.
  • er interesseret i udvikling og afholdelse af kurser for madprofessionelle (AMU og teambuilding med mad som program)
  • kan stimulere god trivsel og arbejdsmiljø blandt elever og kollegaer gennem dine stærke kommunikative evner og relationskompetencer. 
  • er i besiddelse af et godt humør og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • kan identificere dig med vores værdier – tillid, involvering, initiativ og commitment

Det vil desuden være en fordel, hvis du har kombineret din ernæringsassistentuddannelse med grundfag på fx A-niveau

Vi tilbyder:
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og et job, hvor du vil blive udfordret på din faglighed og personlighed. Vi er teamorganiseret og prioriterer et sundt og konstruktivt arbejdsklima, hvor vi forventer, at alle bidrager og videndeler. Du vil desuden få kompetente og engagerede kolleger, som glæder sig til at hjælpe dig godt i gang.

Ansættelse:
Der er tale om fuldtidsstilling på 37 timer, men vi vil også gerne høre fra dig hvis du ønsker deltid.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat den 1. august 2023.  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 19. juni 2023. De kandidater der går videre i ansættelsesprocessen efter samtalen, vil blive indkaldt til en personlighedstest med efterfølgende samtale om testresultatet fredag den 23. juni 2023.

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, kan oplysninger fås ved henvendelse til uddannelseschef Ole Ervolder, oler@techcollege.dk mobil: 25266265.

Ansøgning:
Vi modtager kun ansøgninger som er sendt via skolens rekrutteringssystem. Send din ansøgning og CV via linket nederst på siden, så vi har det senest mandag den 12. juni 2023 kl. 12:00.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=tcaa&JobNoticeId=901

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833122

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet