BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg er en 61-årig kvinde, som har været fysisk handicappet de seneste 14 år - foreløbig uden en diagnose.
Jeg har brug for en eller flere medarbejdere til hver tirsdag, hver 3. weekend og vikarer til afløsning ved ferie og sygdom, så lad mig høre, om du har lyst til at søge det hele eller noget af det. Jeg har kun én medarbejder ad gangen.
Arbejdstiden er fra 8:00 – 22:00. Når du har weekendvagt, er det hver 3. weekend, lørdag og søndag. Som vikar behøver det ikke være 8-22, men enten 8-16 eller 16-22.
Jeg søger fortrinsvis medarbejdere med bil, hvor der kan være plads til min sammenklappelige kørestol. Det er dog ingen betingelse, at du har bil. Skriv i ansøgningen om du har bil, som egner sig eller ej. Når du kører med mig, får du kørselsgodtgørelse efter statens takst.
Indendørs går jeg med rollator. Jeg ryster, og min tale kan være svær at forstå i starten, men det vænner man sig til. Jeg har en “talemaskine”, som jeg kan bruge, hvis der er et ord som er svær at forstå. Mine kognitive evner fejler heldigvis ikke noget. Jeg har brug for hjælp til stort set alt: Personlig pleje, medicinhåndtering, madlavning, huslige opgaver, småopgaver i min lille have, ledsagelse ud af huset, samt almindeligt mobil- og computerbrug.
Lidt om mig: Jeg er fraskilt og bor nu alene i et nyt rækkehus i Gistrup og er mor til 3 børn på henholdsvis 37, 35 og 31 år. Derudover har jeg 2 svigerbørn, 2 børnebørn og 3 hundebørnebørn. Før jeg blev syg, var jeg lektor i engelsk og psykologi. Jeg holder af veltillavet mad, litteratur, kultur, en god film/tv-serie og at komme ud i den friske luft. Og så har jeg megen humor.
Lidt om dig: Jeg forventer en mødestabil, pligtopfyldende, hygiejnisk og ordentlig arbejdskraft med situationsfornemmelse, humor og empati. Meget gerne ikke-ryger. Hos mig må du ikke ryge indenfor. Derudover forventer jeg, at du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, da jeg har en struktureret hverdag og selv er meget struktureret. Det forventes, at du er fleksibel i forhold til mine andre handicaphjælperes ferie og sygdom, så alle kan hjælpe hinanden.
Lidt praktisk information: Jeg er organiseret under Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA). Det betyder, at LOBPA er din arbejdsgiver, mens jeg er din arbejdsleder. Første arbejdsdag aftales. Oplæring vil typisk være i 8 timer, evt. 2 x 4 timer, og efter aftale med dig.
Jeg ser frem til at modtage din ansøgning pr. e-mail snarest og senest mandag den 3. marts til: tina@ogaard.eu.
Jobsamtaler afholdes løbende.
Hvis du ikke hører fra mig, er stillingen/erne besat til anden side.
Venlig hilsen
Tina Øgaard Andersen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990114