Internationalt erfaren jordemoder søges til Aalborg Universitetshospital

dato

Bliv en del af et unikt fællesskab – Jordemoder med international erfaring søges til fødegangen på Aalborg Universitetshospital

Drømmer du om at arbejde et sted, hvor faglighed, nærvær og udvikling går hånd i hånd? Hvor du hver dag er omgivet af engagerede kolleger, og hvor dine kompetencer bliver set, brugt og værdsat?
Så har du nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske team på fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital.

Vi søger en jordemoder med international erfaring og viden om andre fødekulturer til en fast stilling med start 1. september eller hurtigst muligt. Vi ønsker at udvide vores udvikling omkring fødekultur og kulturforståelse og søger derfor en jordemoder, der kan bidrage ind i dette arbejde. Stillingen er ikke en udviklings stilling, men en basisstilling som jordemoder på fødegangen med en særlig profil.

Vi forventer at du har erfaring som jordemoder fra et ikke europæisk land og taler et verdenssprog (fraset engelsk) fyldende. Vi forventer, at du har gennemført din danske evalueringsansættelse og har dansk autorisation.

Hvorfor vælge os?

På Aalborg Universitetshospital får du en arbejdsplads, hvor du ikke bare får et job – du bliver en del af et stærkt, varmt og fagligt inspirerende fællesskab.

Vi er Region Nordjyllands største fødested, og som højt specialiseret afdeling varetager vi årligt forløb for omkring 3.300 gravide, fødende og barslende kvinder og familier. Her får du lov til at bringe din faglighed i spil i et dynamisk miljø med varierede funktioner og plads til både fordybelse og udvikling.

Du får desuden:

  • En klinisk supervisorjordemoder i alle vagter som fast sparringspartner
  • En personlig tovholder under opstart
  • Makkerordning i hver vagt
  • Mulighed for faglige kurser, supervision og målrettet kompetenceudvikling
  • Teams og arbejdsfællesskaber der afholder gruppemøder med både faglig og socialt indhold
Hos os bliver du en del af et stort, engageret fagfællesskab på ca. 150 dygtige kolleger – jordemødre, sygeplejersker, assistenter, læger og sekretærer – der alle brænder for at skabe trygge, sammenhængende og professionelle fødselsforløb.

Mulighederne hos os

Vi ved, at et langt arbejdsliv indeholder skiftende behov og interesser. Derfor har vi stort fokus på fleksibilitet og mulighed for at kombinere funktioner efter dine ønsker. Det betyder, at du kan ønske kombinationer mellem eksempelvis:

  • Fødegang og jordemoderkonsultation
  • Fødegang og fødemodtagelse
  • Fødegang og barsel
Langt de fleste af vores jordemødre arbejder i netop sådanne kombinationsstillinger – og det skaber både faglig variation, udvikling og trivsel.

Vi prioriterer uddannelse højt, og som jordemoder hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor læring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Hvem er du?

Du er uddannet jordemoder, og har arbejde og fået længerevarende erfaring fra en andet land, med en anden fødekultur.Du trives i et fagligt stærkt miljø, hvor teamwork, tryghed og professionalisme er i fokus.
Du elsker arbejdet på fødestuen – bliver høj af at danne nye relationer og fungerer godt både i obstetrisk komplicerede forløb og i ved de fødsler hvor det der fylder mest, bare er ”at være der”. Du formår at se forskellen på det du har oplevet i forskellige fødekulturer og bringe det med i den daglige sparring på fødegangen.

Vi forventer herudover at du taler et verdenssprog (fraset engelsk) fyldende. Vi forventer, at du har gennemført din danske evalueringsansættelse og har dansk autorisation.

Det vigtigste for os er, at du:

  • Har lyst til at blive en del af et engageret og omsorgsfuldt team
  • Bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø
  • Brænder for at skabe trygge, sammenhængende fødselsforløb


Vores værdier – dit fundament

Vi bygger vores arbejde på regionens I-TOP værdier: Inddragelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
Det betyder, at vi møder kvinder, familier og pårørende med empati og respekt – og vi gør det samme over for hinanden.



Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med høj faglighed, hjertevarme og humor
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor alle bidrager
  • Et kvalitetsniveau, hvor vi sikrer én jordemoder til én fødende
  • Et arbejdsmiljø, hvor psykisk og fysisk trivsel prioriteres højt
  • Supervision ved uddannede supervisorer i faste gruppeforløb
  • Et unikt samarbejde mellem AMR, TR og ledelse – baseret på åbenhed, respekt og tillid
  • En afdeling, hvor idéer får lov at spire, og hvor din stemme tæller
  • Et sted hvor vi har brug for og er nysgerrige på dig og dine erfaringer


Og sidst, men absolut ikke mindst:
Verdens bedste kolleger og en arbejdsplads, hvor man har lyst til at komme – hver dag.



Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke ledende jordemødre mfl. indgået med Jordemoderforeningen.

Oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Arianne Brandborg Nørhave, konstitueret vicechefjordemoder og leder af fødegangen

Tlf.: 20 73 07 50

E-mail: a.noerhave@rn.dk

Proces

Ansøgningsfrist : 20. september

Ansøgning, CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk

Ansættelsessamtale: Forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller før



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Hospitalsbyen, Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2bd0b975-7228-4cb9-9213-31c11d3e426e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler