BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig håndværker med interesse for bilindretning? Har du erfaring eller uddannelse fra håndværksområdet, evt. som mekaniker, tømrer eller lignende? Så er du måske den håndværker, vi leder efter!
Om os:
På vores ialt 6 moderne værksteder spredt ud over landet tilbyder vi skræddersyede bilindretninger til varevogne i alle størrelser, hvor vi indretter med alt fra pakkeløsninger af udstyr til intelligente opbevaringsløsninger, LED-belysning, montering af træk og meget mere. Bilindretningen er fleksibel og kundetilpasset og opfylder vores kunders unikke behov. Der er travlt på alle værksteder, og vi søger derfor medarbejdere til værkstederne i Aalborg, Viborg, Århus, Fredericia, Roskilde og København.
Arbejdsopgaver:
Som vores nye håndværker vil du referere til værkstedschefen og din dagligdag vil foregå sammen med kollegerne på værkstedet . Du får bl.a. følgende opgaver :
- Bilindretninger i henhold til kundespecifikke krav og ønsker:
- Klargøring af nye biler - herunder montage af bund og sider, træk, dæk og LED belysning.
- Installation af eftermonteret udstyr som eks. solceller, inverter, tagbøjler etc.
- Reolmontering af FLEXMO reoler i henhold til kundespecifikke krav og ønsker
Kvalifikationer:
Vi leder efter en medarbejder, der har en relevant håndværksmæssig baggrund. Du kan f.eks. være mekaniker, tømrer, montør, tekniker eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har "hænderne skruet rigtigt på", så skal vi nok give dig den rette introduktion til opgaverne. Har du praktisk erfaring inden for bilindretning, er det en fordel, men ikke et krav.
Som person er du omhyggelig og kvalitetsbevidst i dit arbejde. Du er mødestabil, pålidelig og fleksibel i forhold til skiftende opgaver. Desuden forventer vi, at du er positiv, engageret og ansvarlig.
Vi tilbyder spændende og varierende arbejdsopgaver inden for bilindretning. Du får trygge ansættelsesforhold efter industriens overenskomst med gode og ordnede arbejdsforhold som f.eks.
• løn efter kvalifikationer
• attraktiv pensionsordning
• sundhedssikring
Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med en god og fri tone. I vores team på ialt 3 dygtige medarbejdere har vi det sjovt samtidig med, at vi tager vores arbejde seriøst. Vores hverdag er travl, og vi arbejder efter mottoet "Frihed under ansvar".
Vil du høre mere om os og jobbet, kan du ringe til adm. direktør Magne Jakobsen på tlf. 8844 2290.
Hvis du er en dygtig håndværker med interesse for bilindretning og har de nødvendige kvalifikationer, så opfordrer vi dig til at søge stillingen via "søg jobbet" her på siden, så snart du har mulighed for det. Vi har brug for dig så hurtigt som muligt og indkalder løbende til samtale, men venter gerne på den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
intopit A/S er en del af AC Group A/S.
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 280 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 450 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Intopit A/S, Sagavej, 9260 Gistrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2207&ProjectId=143722&DepartmentId=18991&MediaId=5&SkipAdvertisement=False
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897026