BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at yde en professionel brugersupport til dine kollegaer?
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med varierede arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor der er mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din egen jobsituation. Med dette opslag ønsker vi primært at styrke vores indsats på 1st og 2nd level autorisationssupport, der leveres telefonisk og via en online portal.
IT-support med stort kundefokus
Som autorisationsmedarbejder i IT Center Aalborg, er du med til at hjælpe vores brugere med at håndtere deres autorisations-relaterede udfordringer, således de kan fokusere på deres kerneopgaver. Dine overordnede opgaver vil være at verificere brugers adgang til systemer, brugeradministration i Active Directory (AD), SAP og Skatteministeriets systemer.
IT Center Aalborg består af ca. 60 engagerede IT-supportere, der varetager både 1st og 2nd level support. 1st level supporten leveres primært fra en servicedesk funktion, og 2nd level løses ude i syv specialiserede teams, der hver har et eller flere fagområder tilknyttet.
Som en autorisationsmedarbejder vil du være en del af Autorisationsteamet, som pt. består af 15 medarbejdere. Autorisationsteamet er specialiserede i brugeroprettelser og brugervedligehold i Skatteministeriets systemer, opsættelsen af nye systemer ud fra kravspecifikationer fra vores samarbejdspartnere, administration af NemID/MitID for erhverv og oprettelse af webcertifikater. Vi arbejder desuden tæt sammen mange andre kontorer i Skatteministeriet, så der er rig mulighed for at lære at kommunikere på tværs i en større offentlig myndighed.
Personlige kompetencer
- Du er serviceminded og sætter en stor ære i god kundebehandling
- Du er i stand til at oversætte teknisk sprog til alm. sprog for brugeren og omvendt
- Du mestrer at arbejde struktureret, analytisk og målrettet
- Du er i stand til kort og klart, at beskrive henvendelser skriftligt
- Du er en teamplayer, der tager ansvar og griber bolden
- Det er en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund som IT-supporter eller anden relevant teknisk uddannelse
- Du har kendskab til ITIL-processer
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til BMC Helix ITSM og/eller Omada
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til Active Directory servere
Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer
Du vil i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen få en arbejdsplads, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med.
Vi tilbyder en spændende og travl hverdag, hvor vi som kollegaer arbejder sammen som et team baseret på fælles opgaver og fælles ansvar. Skatteforvaltningens IT-support er samlet i Aalborg. Derfor kan vi tilbyde et bredt fagligt miljø med mange kollegaer. Vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, for at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 21. juni 2023.
Vi afholder samtaler løbende. Der kan indgå logiktest og personanalyse i rekrutteringsprocessen.
Forventet opstart 1. august 2023.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Mikael Scheel Andersen på telefon 7237 7495.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169814&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848237