Klima- og bæredygtighedskoordinator til Psykiatrien

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Region Nordjylland og herunder Psykiatrien har sat klima, grøn omstilling og bæredygtighed på dagsordenen med vedtagelse af en ambitiøs klimahandlingsplan. Hvis du har viden og interesse indenfor klimaområdet, og hvis du ønsker at understøtte organisationens omstilling, kan vi tilbyde en projektstilling som klima- og bæredygtighedskoordinator med ansættelse fra august 2023 til og med december 2025.  

Du finder Psykiatriens klimahandlingsplan her.

Om stillingen
Klimakoordinatoren ansættes i Psykiatriens ledelsessekretariat, som blandt andet også huser projektorganisationen vedrørende Psykiatrien, Nyt Aalborg Universitetshospital. Ledelsessekretariatet har fysisk placering i Aalborg, men samarbejder med alle Psykiatriens afdelinger i hele regionen.

Da det er nyt for Psykiatrien at beskæftige en klima- og bæredygtighedskoordinator, er funktionsbeskrivelsen ikke endelig på nuværende tidspunkt, og dine kompetencer vil blive medbestemmende for, hvilke opgaver du vil skulle varetage. Det må også forventes, at der vil ske ændringer i opgaveporteføljen over tid. klima- og bæredygtighedskoordinator har dog grundlæggende til opgave at arbejde for implementering af Psykiatriens klimahandlingsplan. Dette både som tovholder og støtte for den samlede klimahandlingsplan, som projektleder for de enkelte indsatser i planen, og som koordinator og ressourceperson for indsatser som andre medarbejdere eller afdelinger i virksomheden driver. Koordinatoren bliver således kontaktperson for medarbejdere og afdelinger som har ideer til nye indsatser, eller som ser udfordringer i forbindelse med indsatser, der er igangsat.

klima- og bæredygtighedskoordinator samarbejder bredt med relevante ledere og ressourcepersoner i Psykiatrien. Det kan fx være teknisk chef, servicechef, ledere i køkken- og rengøringsfunktionerne samt ledere og medarbejdere i klinikkerne. Derudover vil der være løbende dialog med Bæredygtig Udvikling, som er det kontor i Region Nordjyllands virksomhed Regional Udvikling, som har ansvar for at sikre, at:

  • Lokale projekter er i tråd med regionale strategier
  • Viden bliver delt på tværs af regionens virksomheder
  • Lokale projekter afvikles på en måde, som Bæredygtig Udvikling kan hjælpe med at monitorere og beregne effekt på
Der skal desuden etableres samarbejdsrelationer med de klima- og bæredygtighedskoordinatorer, som ansættes på regionens somatiske hospitaler med henblik på idé- og erfaringsudveksling.

Om dig
Da jobbet er alsidigt, er det vigtigt, at du trives med mange skiftende opgaver og samarbejdsrelationer. Vi lægger vægt på, at du er imødekommende og samarbejdsorienteret og har gode evner til at opbygge relationer til mange forskellige samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du har interesse for klima- og bæredygtighedsområdet. Derudover har du en relevant uddannelse og eventuelt erhvervserfaring, som sætter dig i stand til at lede og understøtte lokale udviklingsprojekter.

Derudover vægtes det, at du:
 
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og trives med mange forskelligartede opgaver
  • Kan se helheder og tænke på tværs
  • Har en positiv tilgang til arbejdet og dine samarbejdsrelationer
  • Er god til at kommunikere på skrift

Vi tilbyder en stilling hvor
  • Du bliver en del af en samlet administration bestående af engagerede og erfarne medarbejdere
  • Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på god trivsel og ”at spille hinanden gode”
  • Du får en stilling med variation i arbejdet og fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Om os
Psykiatrien i Region Nordjylland er en regionsdækkende organisation med ca. 1.100 medarbejdere, som er i konstant udvikling for at kunne levere sikre og effektive patientforløb med patienten i centrum.

Ledelsessekretariatet, som er bemandet af 6 medarbejdere og en leder, er organiseret under Psykiatriledelsens administrative stab og er ét af i alt fem teams.

Vil du vide mere?
Eventuelle konkrete spørgsmål til stillingen kan rettes til kontorchef Søren Riemann på mail (sr@rn.dk) eller telefonisk (40713606).
Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Nordjylland her Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk)

Det praktiske
Der er tale om en tidsbegrænset stilling fra august 2023 til og med december 2025.

Arbejdsstedet er Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg. I forbindelse med ibrugtagningen af Det Nye Universitetshospital Aalborg flytter Psykiatrien til denne matrikel i Aalborg Ø.

Samtaler forventes afholdt: 20.6.2023
Ansøgningsfrist: 12.6.2023
Tiltrædelse: den 1.8.2023
 
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst 
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til 
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid. 


Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c9fea168-7ae4-4b26-9226-3e871a556f9b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833092

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet