Klubmedarbejder til Farstrup og Skørbæk-Ejdrup Ungdomsklub

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Farstrup og Skørbæk-Ejdrup Ungdomsklub søger en ny klubmedarbejder pr. 21. august 2023 eller snarest muligt herefter, til at supplere vores team på i forvejen fem ansatte.
 
Så brænder du for at arbejde og have relationer med unge mennesker, hvor du blandt andet kan inddrage de unge i positive fællesskaber, men også inspirere og gøre en forskel for unge mennesker, så er det netop dig vi søger!
 
Arbejdet i Farstrup og Skørbæk-Ejdrup Ungdomsklub går ud på at sørge for at de unge mennesker får en god oplevelse, hvor den bærende relation i arbejdet med de unge er i centrum.
 
Vi tilbyder en arbejdsgang med klubvagter og forskellige aktiviteter, hvor du har rig mulighed for at kombinere egne ideer og interesser i dit arbejde med de unge. Det kan f.eks. være ridning, cross, mekanik, bagning, musik, gaming, film, krea, friluftsliv mm. og så vægter vi den gode samtale højt.

Vi håber, at du som klubmedarbejder kan:

  • Sikre at alle unge i klubben bliver imødekommet og bidrager til de positive sociale rammer i klubben, så alle får en god oplevelse af at være i klub.
  • Sikre at de unge kan og vil indgå i forpligtende fællesskaber.
  • Sørge for at igangsætte forskellige aktiviteter i samarbejde med dine kollegaer, klublederen og ikke mindst de unge.
  • Være villig til at byde ind og deltage aktivt i fritidsaktiviteter i området og på tværs af UngAalborg.

Det vil være en fordel, at du:
  • Har lokalt kendskab og kendskab til skolerne i området.
  • Er relationelt stærk.
  • Er villig til at bruge sine personlige kompetencer til at inspirere og motivere de unge.
  • Vil igangsætte aktiviteter sammen med de unge.
  • Formår at være nærværende og vise interesse for de unge.
  • Er omstillingsparat, mødestabil og fleksibel.
  • Er positiv indstillet og har en god portion gå-på-mod.
  • Bidrager til en positiv stemning blandt de unge, men også i personalegruppen.
  • Gerne vil arbejde med unge - og hvor din faglige baggrund - ikke er afgørende.
Vi tilbyder:
  • 1-2 tre timers  vagter om ugen
  • Stor mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver
  • Gode kolleger som brænder for det samme som dig
  • Mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i jobbet
Kort om klubberne og UngAalborg:
Farstrup- og Skørbæk Ejdrup Ungdomsklub består af to klubber på to forskellige matrikler, som er samlet under en klubleder. Klubberne er en del af UngAalborg og arbejder med unge i alderen 13 til 19 år. Klubben er en K3 klub, hvilket betyder, at klubben holder åbent tre dage om ugen, fordelt mellem de to klubber. 

Farstrup Ungdomsklub er en veldrevet klub, som er beliggende på Vårvej 9 i Farstrup. Lige nu er klubbens åbningstider i Farstrup Ungdomsklub hver onsdag kl. 19.00 - 22.00 og hver anden fredag fra kl. 18.00 - 22.00. Herudover kommer diverse aktiviteter, som kan ligge ud over disse tre åbningsaftener. Klubben har åbent i 30 uger om året.

Skørbæk-Ejdrup Ungdomsklub er også en veldrevet klub, som er beliggende på Ejdrupvej 33 i Skørbæk, og deler adresse med Skørbæk-Ejdrup Friskole. Lige nu er klubbens åbningstider i Skørbæk-Ejdrup Ungdomsklub hver torsdag fra kl. 19.00 - 22.00. Herudover kommer diverse aktiviteter, som kan ligge ud over disse tre åbningsaftener. Klubben har åbent i 30 uger om året.

Du kan læse mere om UngAalborg her.
 
Løn og ansættelsesvilkår:
 
Ansættelse efter gældende overenskomst med BUPL.
 
Du skal som medarbejder have kendskab til tavshedspligt og underretningspligt.
 
Du er velkommen til at kontakte klubleder Katrine Rank Knudsen på  mobil +45 23955359 eller på mail katr5059@ungaalborg.dk, eller teamleder Martin Løbner Kappel på mobil +45 93520911 eller på mail martin97v7@ungaalborg.dk for eventuelle spørgsmål.
 
Ansøgningsfrist er søndag den 18. juni 2023, og samtaler forventes afholdt onsdag den 9. august 2023 fra kl. 15:30. Samtalerne bliver afholdt i Farstrup Ungdomsklub med klubleder Katrine Rank Knudsen og teamleder Martin Løbner Kappel.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=857f76db)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Ungdomsskole, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=857f76db&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843695

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet