Pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog stilling i spændende børnehave med fokus 

på det gode børneliv 

 

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Dagtilbud Gistrup, søger en pædagog til Børnehaven Flik-Flak på 30. timer om ugen med tiltrædelse den 1. Januar 2023 eller snarest herefter.

 

Børnehaven FLIK-FLAK er normeret til 40 børn, og er beliggende i naturskønne omgivelser i Gistrup.

Det er en børnehave hvor tryghed, omsorg og nærvær for det enkelte barn er helt centrale kerneværdier. Vi tillægger børns leg og arbejdet med at skabe børnefællesskaber og guide børnene i deres sociale udvikling stor betydning i dagligdagen. Det samme gælder natur og bevægelse. 

I FLIK-FLAK er vi certificeret til Friluftsrådets ”Grønne flag” og har vægt på sammenhængen mellem et aktivt og kreativt udeliv og gode naturoplevelser.

FLIK-FLAK er ligeledes kendetegnet ved en aktiv institutionsbestyrelse, samt en åben og engageret forældre- og personalegruppe, der er vant til at tage del i, at vi har en velfungerende institution, hvor alle trives. 

 

Se yderligere information på børnehavens hjemmeside, hvor du også finder den styrkede pædagogiske læreplan for FLIK-FLAK. 

 

Åbner ny side: Børnehaven FLIK-FLAK (aula.dk)

 

Vores forventninger til dig er følgende:

 

  • Er uddannet pædagog, med gode relationskompetencer.
  • Er engageret i børns trivsel og udvikling.
  • Vil være med til at udvikle et aktivt udeliv for børnehavebørn i alderen 3-6 år.
  • Er ansvarsbevidst, har lyst til at lege, være undersøgende og nysgerrig sammen med børnene.
  • Er aktiv og initiativrig og ser muligheder i dagligdagen, hvor der er fokus på kerneopgaven.
  • Har en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer.
  • Kan kommunikere tydeligt.
  • Kan arbejde selvstændigt men også i teamet.
  • Har fokus på forældre som en vigtig samarbejdspartner i barnets liv.
  • Har et positivt mindset og udstråler glæde i arbejdet med børn, kollegaer og forældre.
  • Er fleksibel ift. til arbejdstider.

 

Vi kan tilbyde dig:

 

  • En arbejdsplads med god stemning, med skønne børn, engagerede forældre.
  • Kollegaer, som vægter det gode arbejdsmiljø og humor.
  • Mulighed for at sætte dit præg på det fortsatte arbejde med Bh. FLIK-FLAK`s udvikling.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling. 

 

 

Din ansøgning skal indeholde, hvilke tanker du gør dig om ovenstående og hvad du kan tilføre vores børnehave, samt uddannelsesbevis.

 

Du kan kontakte Pædagogisk leder Mie Dyrhave på 99822222 el. 31993389 for yderligere oplysninger om stillingen.

 

Ansøgningsfrist 22.November 2023. Der afholdes ansættelsessamtaler 28. November i tidsrummet kl. 8.30 – 11.30 i Kanalhuset, Damstrædet 48, 9220 Aalborg Øst. 

 

Stillingen er omfattet af lokal løn, grundlønstrin 26 (31.03.00 niveau). Øvrige løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.



Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Grenen 4, 9260 Gistrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941053

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet