Pædagoger til De Specialiserede Aflastningstilbud, Danahus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


2 pædagoger søges til faste stillinger, 35 timer om ugen, med opstart fra 1. august, eller snarest muligt derefter.

De Specialiserede Aflastningstilbud består af Horisonten og Nøddehuset i Hammer Bakker, og Danahus beliggende på Danalien i Aalborg. Organisatorisk er De Specialiserede Aflastningstilbud et kommunalt tilbud under Job og velfærd.

Danahus er et aflastnings- og døgntilbud for børn og unge op til 23 år. Danahus har 14 aflastningspladser fordelt på 2 afdelinger samt en døgnafdeling med 5 pladser. Målgruppen på Danahus er børn og unge med nedsat funktionsevne både fysiske og/eller psykiske. Børnenes diagnoser og funktionsniveau er således meget forskellige, hvilket betyder, at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov.

Vores 14 aflastningspladser deles mellem ca. 50 børn, der hver især er tildelt mellem 30 og 180 døgn om året. Det betyder, at det sjældent er det samme hold børn, der er inde to dage i træk, hvilket kræver, at personalet er meget omstillingsparate.


Dine opgaver vil være:

  • At vedligeholde og udvikle børnenes kompetencer og ressourcer
  • Indgå i kontaktteams
  • Deltage i personalemøder ca. hver 14. dag, samt ekstern supervision.
  • Afholde statusmøder, samt at udarbejde statusrapporter og behandlingsplaner
  • Personlig pleje
  • Arrangere aktiviteter både inden og uden for huset - både aktiviteter i high arousal, herunder fysiske aktiviteter, dans, mm., samt aktiviteter i low arousal, herunder musik, massage, mm
     
Vi kan tilbyde:
  • En spændende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at blive introduceret til og arbejde med pædagogiske redskaber som ICDP, Low arousel tilgang, alternative kommunikationsformer samt struktur visualiseret med piktogrammer
  • at være kreativ med pædagogiske metoder og tilgange, da vores målgruppe er mangfoldig og har mange forskellige behov
  • En arbejdsplads, som giver anledning til udvikling hos både børn og voksne, da vi hele tiden skal tænke i nye sammensætninger, unikke børn, og hvordan vi, med os selv som et stærkt værktøj, bedst muligt skaber rammerne for trivsel og udvikling
  • Vi vægter faglighed højt, og herunder en åben dialog og sparring om, hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for at børnene trives og udvikler sig - men vi er samtidig også bevidste om, at det skal være rart at gå på arbejde, og at jo bedre vi samarbejder i personalegruppen, jo bedre forudsætninger for trivsel hos børnene
  • Et hus, hvor dagene aldrig er ens

Vi forventer, at du:
  • Har interesse for pædagogisk arbejde og finder det spændende sammen med dine kolleger at skabe de bedst mulige forudsætninger for trivsel og udvikling hos børn med støttebehov.
  • Er imødekommende og fleksibel, og kan samarbejde med kollegaer, forældre og samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger med respekt for de fælles
    beslutninger
  • Evner at etablere kontakt med børn/unge, respekt for og interesse for målgruppen
  • Kan påtage sig ansvaret for praktiske arbejdsopgaver, f.eks. tøjvask, oprydning o.lign.
  • Er indstillet på at deltage i supervision
  • Er omsorgsfuld og nærværende
  • Positiv, glad og udadvendt
  • Har handicapforståelse og forståelse for forældrenes situation
  • Er fortrolig med diverse IT-udstyr, da al dokumentation foregår på computeren
  • Kan formulere dig skriftligt, og dermed være i stand til at udarbejde statusrapporter og behandlingsplaner
  • Er i stand til at arbejde målrettet og struktureret samt kunne arbejde i en hverdag præget af omskiftelighed
  • Har mulighed for at arbejde alle årets 365 dage. Arbejdstiden ligger primært ml. kl. 6-22.30 og du skal være indstillet på at arbejde hver anden weekend. I døgnafdelingen tager vi ligeledes på koloni 1 gang om året.

Arbejdsstedets adresse:
Danahus, Danalien 10, 9000 Aalborg.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ønsker du nærmere oplysninger om Danahus og stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Lise Schwarz på telefon
3199 3695.

Arbejdstiden er dag- og aftenvagter og weekendarbejde.

Der er mulighed for at indgå en lokalaftale hvor den daglige arbejdstid kan planlægges op til 16 timer pr. dag, og der er nedsat hviletid til 8 timer.

Ansøgningsfrist den 22.6.2023. Der forventes afholdt samtaler d. 28.6 2023.      

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Danalien 10, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6490e815-1834-47b6-a935-a73a0c7d1424

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852632

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet