SOSA til alsidigt job i plastik- og brystkirurgi afdeling på Aalborg Universitetshospital

dato

SOSA til Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling

Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, på Aalborg Universitetshospital søger en SOSA med start den 1/7-2026. Stillingen er fuldtid eller efter aftale.

Vores afdeling består af et ambulatorium, en sengeafdeling og er en del af forberedelse og opvågning i Hospitalsbyen.

I specialet varetager vi udredning og kirurgisk behandling af brystkræft og andre godartede lidelser i brystet, modermærkekræft og anden hudkræft. Herudover almen og specialiseret plastikkirurgi inklusiv rekonstruktiv kirurgi f.eks. efter massivt vægttab eller operation af transkønnede patienter. Afsnittet har et stort dagligt patientflow.

Ambulatoriet har, foruden lægeambulatorium og sygeplejeambulatorium, to operationsstuer/excisionsstuer til mindre indgreb.

Dit daglige arbejde vil primært foregå på vores excisionsstuer, hvor vi foretager små operationer i lokalanæstesi. Her forventes det, at du assisterer operationssygeplejersken, gør klar til operation samt tager dig af patienten under indgrebet. Du vil have ansvar for at informere patienten samt evt. advisere Hjemmesygeplejen og dokumentere i NordEpj. Dette i samarbejde med en læge og en operationssygeplejerske. Selvom du primært vil arbejde på vores små operationsstuer, må der påtænkes blandede vagter andre steder i vores afdeling.

Det er vigtigt for os, at du føler dig klædt på til opgaven, hvorfor vi vægter en grundig oplæring ud fra dine kompetencer.

Om dig

  • Lyst til det kirurgiske speciale
  • Personligt og fagligt engagement
  • Vægter samtalen og et højt patientinformationsniveau
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Inspirerende samarbejdsevner og vilje til at værne om et godt fagligt arbejdsmiljø
  • Et godt og smittende humør
  • Erfaring fra en operationsstue, hvor der foretages operationer i lokal anæstesi
Du får

  • Målrettet introduktion til et spændende speciale i kontinuerlig udvikling
  • Engagerede kollegaer både mono og tværfagligt
  • Et selvstændigt job med stort ansvar
  • En alsidig afdeling hvor dagene sammen med dine skønne kollegaer aldrig er ens
  • Et positivt arbejdsmiljø med ”glimt i øjet”, vi bruger humoren meget i hverdagen.
Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling er et fem døgns afsnit, hvilket betyder, at afsnittet åbner mandag morgen kl. 7 og lukker fredag aften kl. 17. Er der indlagte patienter i weekenden, overflyttes disse til Afdeling A1 (som vi deler sengekryds med i Hospitalsbyen). Du skal påregne weekendarbejde i dagvagt på afdeling A1 ca. 3-5 weekender/år.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Rikke Løkke tlf. 20976637.



Ansøgningsfrist den 22. maj 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Hospitalsbyen, Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5d425b0b-ae5e-429a-a800-2d34089dd90b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet