Sterilcentralen søger Social- og Sundhedsassistent/Sundhedshjælper/Tandklinikassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Social- og sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper/Tandklinikassistent til Sterilcentralen på Aalborg Universitetshospital

Sterilcentralen på Aalborg Universitetshospital søger social- og sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper/Tandklinikassistent på fuldtid i blandede vagter. Vi har åbent 365 dage per år og har døgndrift 4 dage per uge. Der må forventes en del aften og nattevagter. Vi arbejder i gennemsnit hver 4. weekend.
Sterilcentralen genbehandler og distribuerer sterile instrumenter til Aalborg Universitetshospital. Vi arbejder ud fra Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) og Dansk Standard 2451-13. Sterilcentralen er en del af Klinik Diagnostik. Vi er en afdeling som varetager genbehandlingsprocessen af kirurgiske flergangsinstrumenter i form af forbehandling, rengøring, kontrol, emballering, mærkning og sterilisering.
Der er en stærk udvikling indenfor genbehandling, som skal sikre en fremtidig velfungerende produktion på det nye universitetshospital i Aalborg Øst (NAU), når det ibrugtages i 2023/24. Der er i den forbindelse gang i implementeringen af kvalitet-, dokumentation- og sporbarhedssystemet T-DOC, som skal understøtte genbehandling og produktion på NAU. Hele genbehandlingsområdet er underkastet en gennemgribende forandring, hvilket stiller nye og store krav til medarbejdere og ledelse.
Sterilcentralen er pt. placeret på Aalborg Universitetshospital, afsnit Syd. Vi er 65 ansatte fordelt på flere faggrupper. Vi prioriterer kvalitet, dokumentation og arbejdsmiljø højt. For at sikre en ensartet kvalitet, vil der blive givet en grundig oplæring, med udgangspunkt i de funktioner, der udføres i Sterilcentralen.

Arbejdsopgaver

  • Genbehandling af kirurgiske flergangsinstrumenter
  • Modtagelse og rengøring af brugte kirurgiske instrumenter fra operationsafdelinger
  • Oplægning og kontrol af rene og desinficerede kirurgiske instrumenter
  • Pakning af kirurgiske instrumenter i non-woven eller containere
  • Autoklavering og godkendelse af sterile kirurgiske instrumenter
  • Arbejde efter Dansk Standard 2451-13 samt Regionale- og Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer
  • Deltage i arbejdsgrupper omkring kvalitetsforbedring
  • Medvirke til et konstant flow i produktionen
  • Medvirke i udflytning til NAU

Ønskede kvalifikationer
  • Uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller Tandklinikassistent
  • Gerne erfaring med genbehandling af instrumenter
  • At du er god til at tilegne dig nye kompetencer inden for et nyt og teknisk område
  • At du har interesse for kvalitet og kvalitetssikring
  • At du har stor forståelse for at arbejde fokuseret og målrettet
  • At du kan håndtere at arbejde i en organisation præget af travlhed, uforudsigelighed og kontinuerlige forandringer – og med din positive indstilling bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • IT-erfaring på brugerniveau
  • At du vægter faglighed og udvikling højt


Personlige kvalifikationer og kompetencer
  • Omstillingsparat ved ændring af opgaver
  • Kan planlægge arbejdsopgaver i en travl hverdag
  • Kan indgå som ligeværdigt medlem af personalegruppen
  • Idérig, loyal, arbejdsom, pålidelig, godt humør
  • Åben og ærlig, god til at håndtere stressede situationer
  • Går til arbejdet og dine samarbejdspartnere med godt humør og høj professionalisme
  • Høj arbejdskapacitet
  • God til skriftlig dansk
  • Har en fysik der kan håndtere mange løft på en dag
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø

Ansættelsen er
Fastansættelse 37 timer, i skiftende vagter.
Startdato 1./10. 2023 eller efter aftale.
Arbejdstid er med blandede vagter i dag, aften og nat, 24/7/365.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst indgået med Danske Regioner og relevant organisation. I henhold til Region Nordjyllands ansættelsespolitik, vil der indhentes referencer på de ansøgere der ønskes ansat.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, dog senest den 14./8. 2023. Vi forventer at afholde samtaler den tirsdag d. 22./8. 2023.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder for produktionen i Sterilcentralen Helle Blindbæk, telefon 97 66 20 21.
Du kan se informationsvideo samt læse mere om Sterilcentralen på hjemmesiden: https://personalenet.rn.dk/AndreIntranet/AalborgUH/KlinikDiagnostik/Sterilcentralen/Sider/default.aspx

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=f12aea4b-08fa-4e50-bbec-594d8ccecce7

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet