Vi søger studerende til opgaver ved Laboratoriet for Digital Sundhed ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. I laboratoriet har vi fokus på at udvikle, teste, implementere og udforske effekter af nye digitale teknologier til fremtidens pleje-, behandlings- og rehabiliteringsformer inden for digital sundhed til patienter og borgere i morgendagens social- og sundhedsvæsen.
Vi søger studerende inden for Sundhedsteknologi og Medicin med Industriel Specialisering. Du bliver tilknyttet projekter om hjertepatienter, sociale robotter og ”Bedst for Os”, som har det formål at give et samlet løft til børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel og psykisk sygdom. I tæt samarbejde med Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, sundhed.dk og AAU skal vi udvikle, teste og evaluere ”Familiens digitale værktøjskasse”, som skal være på sundhed.dk. Vi har brug for studentermedhjælpere til følgende opgaver:
- Transskribere interviews
- Skrive referater ved møder
- Praktisk hjælp til at gennemføre workshops
- Koordinerer aktiviteter
- Litteratursøgning
- Medvirke ved PR aktiviteter
Vi forventer, at du er parat til at tage fat på nye udfordringer. I projekterne vil du komme til at samarbejde med tværfaglige forskerteam, børn, unge, familier og fagprofessionelle, virksomheder og andre studerende. Det kan blive aktuelt at rejse til København til møder eller workshops.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Studiejournal
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du vil blive indplaceret efter anciennitet. Ansættelsen er betinget af, at du indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse og er aktiv studerende.
Du kan læse mere om Laboratoriet for Digital Sundhed på https://www.labwelfaretech.com/ og om Bedst for Os på bedstforos.dk.
Starttidspunkt 1. juni 2026 eller efter aftale. Varighed af stillingen vil være 1 år.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, Selma Lagerløfs Vej, 9260 Gistrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e6e77d2e-7d26-41ff-a741-0d3016e9798d