Teknisk afdeling søger en ejendomsservicetekniker til Sygehusapoteket Region Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ejendomsservicetekniker med erfaring i drift og vedligehold af bygninger og ventilation – og er du samtidig kvalitetsbevidst, serviceminded og trives med udadvendte og tværfaglige opgaver, som skal koordineres på tværs af afdelinger? Så er det måske dig, vi søger.

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er en del af Region Nordjylland, vores hovedopgave er forsyning af lægemidler, fremstilling af sygehusspecifikke lægemidler og leverance af klinisk farmaceutiske serviceydelser til regionens hospitaler. Vi har hovedkontor på Porsvej 1 i Aalborg, og vi er 240 ansatte der er fordelt på forskellige lokationer. Personalet er bredt sammensat med fokus på Sygehusapotekets kerneopgaver. Sygehusapotekets produktionsfaciliteter omfatter produktion af sterile og aseptisk fremstillede lægemidler i 1150 m2 rene rum (klasse B, C og D), samt en mindre produktion af ikke-sterile lægemidler.

Om Teknisk afdeling
Vi er en serviceafdeling på Sygehusapoteket, som foretager installation, drift, forebyggende vedligehold og fejlfinding på udstyr og installationer. Aktuelt er vi 2 maskinmestre og 2 ingeniører. Vi er en mindre afdeling der lægger stor vægt på alsidighed og godt samarbejde i arbejdets tilrettelæggelse og udførsel. 

Jobbet
Du vil indgå i en kvalificeret medarbejderstab, hvor faglighed, service og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af fagligheder, og du vil udføre både individuelt og teambaseret arbejde.

Typiske opgaver:

  • Planlægge og udføre forebyggende og alment vedligehold af bygninger, kontor, mødelokaler, udstyr og installationer
  • Vedligehold af reolsystemer i arkiv og højlager
  • Koordinere servicebesøg med eksterne samarbejdspartner. Det er f.eks. service på ABA, ABDL, brandslukningsudstyr, truck, lifte, porte, ramper m.m.
  • Arbejdsopgaver omkring tekniske og bygningsmæssige opgaver løses i samarbejde med teknisk afdelings øvrige medarbejdere
  • Vedligehold af udvendige arealer udføres i samarbejde med gartnerafsnittet på Aalborg Universitetshospital
  • Arbejdsopgaverne varierer fra almindelige ejendomsservicetekniske opgaver til mindre tekniske opgaver
Din profil
Vi har fokus på kvalitet, præcision og nøjagtighed. Det er derfor vigtigt, at du trives med regler, instrukser og en hel del dokumentation. Det er altafgørende, at du er ansvarsbevidst, detaljeorienteret og trives med at dokumentere dine handlinger og opgaver.

Du arbejder systematisk, struktureret og er positivt orienteret mod individuelt og teambaseret arbejde. Du er serviceminded, og med dit gode humør er du med at bidrage til vores gode arbejdsmiljø.

Som person er du:
  • Ansvarsbevidst, troværdig og engageret
  • Serviceminded med et fokus på deadlines og kundens behov
  • God til at dokumentere og planlægge eget arbejde
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en baggrund som ejendomsservicetekniker. Ligeledes ser vi gerne, at du har erfaring med:
  • vedligehold af bygninger og bygningsinstallationer
  • vedligehold af grønne områder
  • affaldshåndtering
  • at arbejde efter instruktioner
  • GxP-regler eller tilsvarende
Arbejdsopgaverne kræver, at du forstår, skriver og taler dansk, samt har gode IT-kompetencer

Vi tilbyder dig
Et job i en spændende medicinalvirksomhed, som er en del af Nordjyllands største arbejdsplads.

En afdeling med en uformel omgangstone, med engagerede kolleger og gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling.  Vi har flekstidsordning, hvor der tages hensyn til den enkelte. En arbejdsuge, hvor to dage ikke er ens, og ikke mindst en arbejdsplads, der værdsætter ”den gode kollega” og sætter det kollegiale sammenhold højt, for herigennem skabes de gode resultater og et udviklende arbejdsmiljø.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med en placering tæt på motorvej og med cykelafstand til det meste af Aalborg.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Kontakt os gerne
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte maskinmester Martin Haustorp, telefon 40 77 63 19. Du kan læse mere om Sygehusapoteket på https://sygehusapoteket.rn.dk eller https://www.linkedin.com/company/sygehusapoteket/

Ansøgning
Din ansøgning skal være os i hænde senest søndag d. 09.07.2023. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 13.07.2023. Tiltrædelse 25.09.2023 eller snarest muligt derefter.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest, og ansættelse er betinget af godkendelse af denne.

Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og er en røgfri arbejdsplads.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handi

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Porsvej 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=269948bc-e0c7-4c01-b2c9-e5bf905bab0f

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852745

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet