UUU-sygeplejerske i Opvågningen.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til nye udfordringer i et afsnit med engagerede og fagligt dygtige kolleger? Holder du af at udvikle den instrumentelle og komplekse sygepleje i en omskiftelig hverdag med mulighed for fordybelse? Ønsker du at være med til at dygtiggøre dig selv og dine kolleger med bred klinisk erfaring med både elektiv og akut kirurgisk sygepleje? Så er UUU-sygeplejerske i Opvågningen måske noget for dig!

Vi er en stor afdeling i vækst. Vi har et højt patientflow, godt arbejdsmiljø og godt fællesskab. Vi prioriterer udvikling og mulighed for læring af kompleks sygepleje.
Vi søger en UUU-sygeplejerske som vil:

  • Inspirere og motivere til et fortsat godt lærings-, uddannelses- og arbejdsmiljø i afdelingen.
  • Planlægge og afvikle praktisk og teoretisk undervisning, herunder tværfaglig undervisning og temadage.
  • Formidle og implementere forsknings-og evidensbaseret sygepleje i afsnittet i tæt samarbejde med ledende oversygeplejerske.
  • Koordinere et struktureret oplæringsforløb for nyansatte og kursister, som er tilpasset den enkelte sygeplejerske.
  • Kompetenceudvikle personalet. I øjeblikket arbejder vi med kompetencekort og simulationstræning.
  • Sætte sit eget præg på den sygeplejefaglige udvikling på en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, og hvor kollegial sparring er en selvfølge.
  • Selv er med til at skabe dagsordenen.
  • Deltage i kvalitets- og udviklingsarbejdet. Implementere nye tiltag såvel interne som organisatoriske samt tage medansvar for afdelingens daglige drift.

Hvad vil det sige at være sygeplejerske i Opvågningen?
At være sygeplejerske hos os indebærer at have fokus på den enkelte patient samt prioriteret tid hos patienterne. Vi står klar til at modtage patienterne efter deres operationer, og du får mulighed for at afslutte de fleste postoperative forløb, eller videregive et komplekst forløb til en kollega ved vagtskifte. Du følger og monitorerer patienten tæt og har ansvaret for 1-3 patienter af gangen.

Vi har et fagligt miljø, hvor der altid er mulighed for sparring – både mono- og tværprofessionelt. Vi modtager derudover dagkirurgiske patienter fra øre-næse-halskirurgien og ortopædkirurgien (knæ og fødder). Disse patientgrupper er meget forskellige, da nogle har fået lavet et mindre rutinemæssigt indgreb, mens andre for ganske nyligt har fået en cancerdiagnose. Der følger derfor en stor informations- og vurderingsopgave med disse patienter qua de accelererede forløb, og det er vores opgave at sørge for, at patienterne er trygge ved at komme hjem efter deres operation.

Vi har et højt fagligt niveau, og arbejder ud fra evidensbaserede instrukser i PRI. Vi har det sidste nye apparatur, og der kan opstå mulighed for at passe både respiratorpatienter og NIV-patienter. Vi er specielt gode til kvalme- og smertebehandling, stabilisering med inotropi og generelt utrolig dygtige til at tage hånd om den kirurgiske patient. Vi arbejder ud fra ramme- og basisordinationer og har et meget tæt samarbejde med afdelingens læger. Det giver os en stor tryghed, at vi kan være tilstrækkelige i vores daglige arbejde.

Om Opvågningen
I hele Opvågningen er der i alt 45 pladser fordelt på 5 forskellige satellitafsnit:
Opvågning 1: En døgnbemandet centralopvågning med plads til i alt 9 opvågningspatienter. Her modtages patienter fra alle kirurgiske specialer samt, i sjældnere tilfælde, intensive og intermediære patienter.
Opvågning 2: En opvågningssatellit med plads til 4 patienter med samme patientkategorier som i Opvågning 1.
Opvågning H: Satellit med plads til 7 ØNH-patienter. Her modtages både dagkirurgiske og indlagte patienter fra øre-næse-hals specialet.
Opvågning 3 og O6: Satellit med plads til 12 patienter; 6 ortopædkirurgiske sengepladser.
Forberedelse og Opvågning: En nyetableret satellit. Her modtages op til 13 dagkirurgiske- og medicinske patienter.

Sygeplejeopgaverne er komplekse, og kan knytte sig til såvel præ- som postoperativ behandling. Nogle patienter kræver kortvarig respiratorbehandling og intensiv observation og pleje i det første døgn. Andre patienter modtages og hjemsendes i Opvågningen med de sygeplejeopgaver som følger med det. Vi tager hånd om alt fra børn til voksne, ellers raske eller multisyge patienter.

Vi forbereder os derudover på at flytte ud på NAU, hvor sengekapaciteten øges til 96 senge, med plads til mere forberedelse og dagkirurgi. Vi arbejder derfor i en meget omskiftelig hverdag, hvor vi hurtigt skal kunne etablere os i nye afsnit men med et miljø, hvor der er mulighed for at du kan sætte dit eget præg.

Hos os bliver du dygtig til:
Som sygeplejerske i Opvågningen bliver du dygtig til korttidssygepleje, til hurtigt at etablere kontakt med patienten og de pårørende, og du bliver god til at vurdere og reagere hurtigt på udsving i patienternes tilstand. Du får et stort netværk på hospitalet, og du får et tæt samarbejde med anæstesien og den modtagende afdeling. Derudover dygtiggøres du i hele det dagkirurgiske forløb og får lov til at følge patienten helt til dørs.

https://video.rn.dk/secret/72270719/8711435046a5a9871d55ad514356f492

Stillingen som UUU-sygeplejerske deles med en kollega, og opgaverne fordeles i tæt dialog mellem begge UUU-sygeplejersker og ledende oversygeplejerske, ud fra ønsker og kompetencer.
 Kvalifikationer
  • Uddannet sygeplejerske med minimum 3 års erfaring i klinisk sygepleje og har relevant videreuddannelse i form af diplom, kandidat eller master eller et ønske om at få det.
  • Evne til at motivere, engagere og give faglig sparring, og har pædagogisk indsigt og flair.
  • Evne til at igangsætte processer på baggrund af samarbejde og koordinering, og er kreativ, dynamisk og fleksibel i dit arbejde.
  • Stor selvstændighed, højt fagligt engagement, er udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner
  • Stor grad af selvledelse og trives rigtig godt i en hektisk hverdag. Har lyst til at arbejde med korttidssygepleje, samt ønsker at bidrage til det gode patientforløb
  • Erfaring og interesse for undervisning, udvikling, projektarbejde og forskning.
  • Interesse og eventuel erfaring for arbejdet med patienter i hele det perioperative forløb.
  • Gode samarbejdsevner – vise rummelighed, åbenhed og engagement.
  • Have anerkendende tilgang til samarbejdet – såvel mono- som tværfagligt.
  • Have overblik og situationsfornemmelse.
  • Inspirere og motivere personalet til kompetenceudvikling og engagement – være katalysator og tovholder, men også være med til at finde kreative løsninger.
Praktisk:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR. Stillingen er på fuldtid. Der er både dag, aften og natarbejde. Der er 8 timers vagt ca. hver 5. weekend. Som klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske skal du påregne, at ca. halvdelen af din arbejdstid vil indgå i de pædagogiske og administrative opgaver, og den resterende til vil du indgå i afdelingens kliniske arbejde.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=5b84a772-1d6b-404f-b764-4ed6fbfee2de

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891771

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet