Vågen nattevagt til Børne- og ungehjem Vokseværket

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde omsorgsfuldt og professionelt med sårbare børn anbragt udenfor hjemmet ved at bidrage til en tryg nat og samtidig ordne praktiske gøremål? 

Kom indenfor!

Så byder vi velkommen på Beltoften 18 i Gistrup, hvor Vokseværket har til huse. På Vokseværket gør vi os umage for at skabe familielignende rammer for de 14 børn, som bor her. Vi har det privilegie, at vi kan medvirke til stabilitet, nærvær og kontinuitet for vores anbragte børn, da flere børn, ofte flere søskende, tilbringer en stor del af deres barndom hos os. 

Lidt om os

Målgruppen på Vokseværket er børn i alderen 3-23 år med behov for et længerevarende opvæksttilbud. Vores kerneopgave er at skabe et behandlingsmiljø, som vores børn kan trives og udvikle sig i. Personalegruppen består af 10 socialpædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, 2 nattevagter, en pædagogstuderende, en kostfaglig eneansvarlig, en vikargruppe og en afdelingsleder.

Som vågen nattevagt på Vokseværket er du en vigtig del af behandlingsmiljøet omkring børnene, og det er din opgave at bidrage med tryghed og omsorg for børnene om natten, når de har brug for det. De fleste børn sover igennem om natten, men det er trygt for dem, at du er der, og i perioder er børnene vågne og har f.eks. brug for mad eller trøst. 

Som nattevagt på Vokseværket kommer du til at arbejde, mens andre sover. Dine opgaver om natten spænder vidt over praktiske gøremål, så huset vågner op til en frisk dag med friskbagt brød, rent vasketøj og smurte madpakker. Du spiller altså en vigtig rolle i – foruden at skabe tryghed for børnene – at huset praktisk hænger sammen, og at der i dagtimerne er fokus på børnene. 

Vi glæder os til at høre om dig!

Men nok om os, vi er mere interesserede i at læse om dine erfaringer med målgruppen og med huslige opgaver og hvordan du ser, at disse erfaringer kan sættes i spil hos os. I din ansøgning vil vi gerne læse om, hvordan du forestiller dig at bidraget til husets sammenhængskraft og vores behandlingsarbejde, selvom du primært arbejder alene. 

Vi har følgende forventninger til en kommende nattevagt på Vokseværket:

  • Du er god til at give børnene omsorg, når de har brug for det
  • Du har lyst til at arbejde alene, mens andre sover  
  • Du er indstillet på praktiske opgaver som bagning, rengøring og tøjvask 
  • Du har et naturligt servicegen og hjælper, hvor der er behov
  • Du trives med vekslende arbejdstider – herunder også vagter ved højtider

Vi kan tilbyde dig:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor din funktion er meget vigtig
  • Et selvstændigt job 
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling og med høje ambitioner 

 Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er i gennemsnit 32 timer om ugen. Arbejdstiden vil være 22.45-6.45, hvor du arbejder 7 dage i træk og holder fri i 7 dage i træk. 

Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Din arbejdsplads vil være Vokseværket, Beltoften 18, 9260 Gistrup

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Vil du vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Sofie Saaby Bach på tlf. 2520 3941.

Ansøgningsfrist d. 22/4.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 30/4.

 


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Beltoften 18, 9260 Gistrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025274

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet